Lise og Jep tilbage i Burundi
19/01/2022
Lise Emming Weber-Hansen og Steen Jep Emming er nu tilbage i Burundi efter juleferie i det danske. Jep var i Danmark siden midt december for at passe sit andet job i sin gamle virksomhed. Lise blev i først Burundi og siden Rwanda for bl.a. at deltage i generalforsamling hos kvinderne i Burundi og tilse projekter i Rwanda. Desværre blev hun ramt af Corona og kom derfor først til Danmark den 27/12, hvilket forsinkede deres afrejse til den 16/1.
De er lige nu i gang med mødeaktivitet i Baptistkirken i Burundi, UEBB, om projekter og andet arbejde. I den kommende tid står den for Lise på arbejde med kvinderne i både Rwanda og Burundi og for Jep med vand og sundhedscenter i Nyantore (ikke langt fra deres hjem i Rubura), foruden mere administrative opgaver med økonomistyring mv i UEBB.
Lise skal også være med til at få startet det nye projekt, som skal hjælpe 300 unge mødre i Rwanda (se nedenfor).