Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Mayday Myanmar

17/05/2023

1. februar 2021 overtog generaler magten i Myanmar ved et blodigt kup. Dengang var bevågenheden fra verdenssamfundet stor, men krisen i landet er efterfølgende blevet overskygget af blandt andet Ruslands invasion af Ukraine. Derfor går Caritas Danmark, Danmission, Baptistkirken i Danmark og Chin Christian Association Denmark, igen i år i uge 21 sammen om at vise solidaritet med Myanmars hårdtprøvede kirker og befolkning under overskriften ’Mayday Myanmar’.
Denne gang er der ikke fysiske arrangementer, men en række virtuelle events. 25. maj kl. 19.00 livestreames der en markering på Chin Community Denmarks Facebookside.
I hele uge 21 gør vi opmærksom på den alvorlige situation, der udspiller sig i Myanmar, med hashtagget #MaydayMyanmar og viser den burmesiske befolkning, at vi ikke har glemt dem. Du kan også vise din støtte ved at tænde et lys i uge 21 og dele det på sociale medier med hashtagget #MaydayMyanmar.
Organisationerne bag markeringen har i fællesskab udsendt en pressemeddelelse, der kan læses her.