Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

MAYDAY MYANMAR – en vandring for fred

11/05/2022

På Himmelske Dage i Roskilde bliver der en vandring for fred i Myanmar. Det bliver lørdag d. 28. maj kl. 12 – 13.30.
Der er stadig forfølgelser i Myanmar i kølvandet af det militærkup, der blev begået den 1. februar 2021.  Militærkuppet er en katastrofe for civilbefolkningen, og der bliver slået hårdt ned på borgere og organisationer, der vil holde fast i grundlæggende demokratiske rettighe­der.
Caritas Danmark, CCADK, BaptistKirken, Folkekirkens Nødhjælp og Danmission ønsker at dele bekymringer, håb og bønner i denne svære tid i Myanmars historie. I alt dette udgør kirkerne en vigtig og aktiv rolle som dem, der bringer håb, styrke og trøst.
Man mødes kl. 12 i Palægården, hvor der vil være taler, bøn, musik og burmesisk dans, og derfra vil fredsvandringen bevæge sig på en kort tur rundt i Roskilde og slutte på Hestetorvet.