Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Historien om danske baptister og 2. verdenskrig

04/05/2022

For ét år siden kom Bent Hyllebergs bog om ’danske baptister og tyske nazister’. Og nu passerer vi igen 4. maj, hvor vi kan fejre befrielsen i 1945 ved at sætte lys i vinduerne, fordi vores ’fem forbandede år’ var forbi. I året, der er gået, fik vi igen opfordringer til at sætte lys i vinduerne af en anden grund – fordi der er krig i Europa.
Den nye situation har også skabt øget interesse for tyskernes besættelse af Danmark. Der er ting, vi kan og skal lære af historien. Og efter den 24. februar, da Putins hær besatte Ukraine, læser vi historien med nye briller. Det er måske også baggrunden for, at Bent Hyllebergs bog er solgt i mere end 450 eksemplarer. Vi har derfor netop nu modtaget 3. oplag fra trykkeriet.
Denne gang er bogen fremstillet med ’blødt’ omslag. Den sælges for 250 kr. plus evt. porto fra Sekretariatet. Her kan de sidste få bøger med det ’stive’ omslag også bestilles. De koster stadig 300 kr. Bestillinger sendes til info@baptistkirken.dk eller ring på 3259 0708. Hen over sommeren vil bogen også kunne købes på Himmelske Dage i Roskilde, på Sommerhøjskolen i Rebild og på Sommerstævnet på Lindenborg.