Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Forbøn for FIBC

11/05/2022

First International Baptist Church, FIBC, er en engelsktalende baptistmenighed, der mødes i Kristuskirken på Nørrebro. Den blev stiftet i 2002 som selvstændig menighed efter at have været Kristuskirkens engelsktalende gudstjeneste i mange år. De har i dag to ansatte præster, Niels Erik Nielsen, der er dansk, og Tyler Conrad fra USA. FIBC tilhører også baptistsamfundet, International Baptist Convention. Niels Erik skriver:

Vi takker for:
– Stiftelsen af ny dansktalende menighed Ny Sang Kirke (New Song Church) i samarbejde med Christian Roth, International Mission Board.
– God økonomi sidste år på trods af Corona fravær, hvor det har været svært for os at fornemme, hvor mange egentlig stadig føler sig en del af menigheden.
– Meget aktiv ledelse i menighedsrådet, som gør et kæmpe arbejde med at genstarte vores aktiviteter efter Corona nedlukning.

og ønsker forbøn for:
– De familier eller studerende som skal flytte fra Danmark her til sommer pga. deres job eller uddannelse.
– Vi kan forvente, at mange bliver savnet, og vi beder om, at mange nye også flytter til Danmark hen over sommeren.
– Vækst i både FIBC og Ny Sang Kirke.