Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Nyt legat til ansatte og studerende

Nibe menighed har efter salget af deres kirke stillet et beløb på 1,1 million kr. til rådighed for BaptistKirken i Danmark til uddannelsesformål. Menigheden har i samarbejde med BaptistKirken udarbejdet retningslinjerne for legatet, der kan støtte ansatte i menigheder og BaptistKirken samt studerende med legater til uddannelsesformål.
BaptistKirkens ledelse har til opgave at udarbejde ansøgningsprocedure mv. i henhold til de opstillede retningslinjer. Midlerne er bundet til ovennævnte formål i 10 år, hvorefter BaptistKirkens ledelsen tager stilling til, om et restbeløb kan anvendes til formålet indenfor overskuelig tid eller nogle midler skal overføres til andre formål.
Når alle formalia er på plads, vil vi orientere nærmere om legatet og ansøgningsmuligheder. Ønskes yderligere oplysninger nu kan Ulla Holm kontaktes på ulla@baptistkirken.dk.
Baptistkirkens Formand Per Beck udtaler: ”Det er med megen stor glæde, at ledelsen har modtaget meddelelsen fra Nibe menighed om oprettelsen af legatet, der giver mulighed for yderlige at styrke de tiltag omkring uddannelse, som vi ser som en nødvendighed for vort kirkesamfund”.