Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Penge til studiecenter

Studiecenter for Menighedsbaseret Teologi har modtaget 200.000 kr. i støtte fra BorgFonden for indeværende år med mulighed for at søge yderligere midler i 2020 og 2021. Denne støtte gør det muligt for Henrik Holmgaard som daglig leder at påbegynde projektet med en halvtidsstilling.
Fokus i foråret bliver at etablere regionale læringsnetværk for teologistuderende. Disse samlinger skal udvikle de teologistuderende til at blive reflekterende praktikere med fokus på kald, teologi og ledelseserfaring. På nuværende tidspunkt er Aalborg i gang med et læringsnetværk, og København har opstart 28. februar. Fra BaptistKirken medvirker bl.a. Ole Lundegaard i det københavnske læringsnetværk og senere på foråret vil Aarhus også komme med, hvor bl.a. Lasse Åbom medvirker. I Aalborg, Aarhus og København samles de studerende i samarbejde mellem forskellige lokale menigheder hovedsageligt fra Apostolsk kirke, BaptistKirken og Vineyard.
En anden god nyhed i den forbindelse er, at Missionsforbundet har meddelt, at de ønsker at blive en del af samarbejdet. ”Vi håber, at det kommer i stand i løbet af 2019”, siger Henrik Holmgaard.