Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Retur til Burundi

10/01/2024

På fredag rejser Lise Emming Weber-Hansen til Burundi igen efter gode juledage i Danmark. Kufferterne er fyldt op – ikke mindst med gode strikkede ting fra Kvindenetværkets medlemmer. I den kommende periode er der mange spændende ting på programmet med Kvindedepartementerne og Baptistkirkerne i både Burundi og Rwanda. Kvindenetværkets årsindsamling går denne gang til et projekt med undervisning i familieplanlægning. Her er der undervisningsseminar for deltagerne i januar måned, som Lise deltager i. Også i projektet for unge med albinisme, som Danske Baptister for Sundhed og Udvikling står for, skal Lise ud at besøge nogle af deltagerne. Hun skal undervise i engelsk på præsteskolen i Rubura og arbejde sammen med Baptistkirken i Burundis projektmedarbejdere om nye projektansøgninger.
I Rwanda bliver det spændende at følge projektet for unge ugifte mødre i Butare – ikke mindst delen med vocational træning i hhv. syning og hairdressing, hvor de lærer et håndværk, som forhåbentlig kan give en indtægt efterfølgende.
Bed gerne for, at brændstofsituationen i Burundi ikke står i vejen for alle de gode aktiviteter, vi gerne vil lave.