Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Rundt i Burundi 3 – voldsforebyggelse

11/05/2022

Tirsdag drog hele følget, der også tæller børnene Ida Mai (Mortens datter) og Levis (Karstens søn) samt Lise Emming, på besøg i det projekt til forebyggelse af vold i hjemmene, BaptistKirken afvikler i samarbejde med partneren Dutabarane. Det var meget opløftende at se, hvordan familier var blevet transformeret. Hvordan mænd havde ændret adfærd og nu respekterede kvinderne som ligeværdige. Kvindernes selvværd er i den grad blevet styrket, og balancen i familierne meget sundere, så der nu træffes beslutninger i fællesskab til det fælles bedste. Meget imponerende!
En anden komponent i projektet er at hjælpe voldsudsatte kvinder. Vi talte med en enlig mor, der både var blevet bestjålet, voldtaget og tævet. Dutabarane hjalp hende juridisk, og manden var blevet idømt 1,5 års fængsel. Hun var også blevet hjulpet med psykologisk rådgivning og havde fået et lån til at starte noget forretning, så hun kan forsørge sig selv og sine fire børn.