Store fremskridt i Musebeya
22/03/2023
Drej til højre fra RN6, hovedvejen der strækker sig helt fra Butare til Congo, og følg en jordvej. Efter et par timers lettere besværet kørsel ankommer du til den smukke bjerglandsby Musebeya. Landsbyen huser en stor murstenskirke, et marked med boder og små butikker, og så er den hjem for BaptistKirkens Terimbere-projekt – et landbrugsprojekt, der arbejdede med fødevaresikkerhed og spare/låne-grupper. Kort efter projektets officielle udløb i slutningen af februar, fik vi mulighed for at besøge landsbyen og se, hvilken virkning det stadig har for deltagerne og lokalsamfundet. Læs en længere artikel om besøget og projektet på hjemmesiden www.bidirwanda.com. Desuden kan du nu finde en samling af billeder fra Rwanda og Burundi på hjemmesidens galleri her.