Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Tro, enhed og nordjysk humor

22/06/2022

Søndag 12. juni havde en gruppe nordjyske kirker fælles kirkedag i Kulturcenter Vendsyssel i Sæsing. Det blev til en dag, hvor over 250 nordjyske kirkegængere på tværs af generationer og kirkeskel samledes om to gudstjenester opdelt af fællesspisning og fællesskab på tværs.
Det blev en skøn dag i hjertet af Vendsyssel, hvor over 50 frivillige sørgede for rammerne om en særlig fælles kirkedag med deltagelse fra mere end 10 nordjyske kirker lige fra Thisted til Sæby.
Børnene havde deres egen gudstjeneste, hvor de selv medvirkede i teater, og efter frokosten havde en spejdergruppe fra Stenum arrangeret aktiviteter for de yngste.
Der er meget at være glade og stolte over i vores landsdel, og på dagen var det tydeligt, at kirkerne ønsker at bakke hinanden op i, på hver sin måde, at være relevant kirke i 2022. Alle pauser i løbet af dagen emmede af hyggelige snakke og en af deltagerne bemærkede, hvordan også vores nordjyske humor binder os sammen.
En af dagens vigtige pointer blev slået fast af dagens taler, præst og generalsekretær for Frikirkenet, Mikael Wandt Laursen: ”Enhed i og mellem kirkerne er ikke ’nice to have’ men fundamentalt.”
Kirken i Kulturcenter Vendsyssel takker for en flot søndag i Sæsing og håber på en gentagelse af fælles kirkedag!