Kære menigheder
Bestilling af dåbskort
Årets dåbskort bliver uddelt på sommerstævnet, og I bedes senest 19. juni skrive til info@baptistkirken.dk, hvis I skal have et andet antal kort end sidste år. Husk at skrive om dåbskortene (A5) skal være med eller uden tekst og om I også skal have blomsterkort (A6).
Støtte til ukrainske flygtninges deltagelse på sommerstævnet
Trygfonden har bevilget 375.000 kr. til Kirkernes Integrationstjeneste (KIT) til brug for ukrainske familiers deltagelse på sommercamps. Hver deltager kan støttes med 1.500 kr., og det betyder, at beløbet kan dække den egenbetaling, vi normalt skal have fra WildCard-deltagere på sommerstævnet.
Er der ukrainere i jeres menighed, og kan I gøre brug af dette tilbud til dem, skal I kontakte Torsten Wendel-Hansen på t.w-h@live.dk eller 2281 2113 – helst inden 1/7 2022 – så han kan meddele KIT, hvor mange ukrainere vi har brug for støtte til.
Læs også dagens nyhedsbrev – bl.a. med nyt om Per Becks møde med kirkeministeren.
Mange hilsner
Gitte Elleby