Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedForrige indlæg:

Værktøjskassen

Læs mere om værktøjskassen

Det bedste sted at finde oplysninger, materialer og ressourcer relevant for ansatte og frivillige.

Værktøjskassen indeholder masser af informationer som menighedsråd, kasserere, baptister i almindelighed, nysgerrige, andre kristne eller måske bare du kan bruge til noget fornuftigt.

Der er intet skjult for den almindelige læser om BaptistKirkens liv og lære, økonomiske forhold eller forhold i øvrigt.

Synes du alligevel, der mangler noget er du altid meget velkommen til at kontakte BaptistKirken.


Søg

Menighedsforsendelse 1. oktober 2025

Om landskonferencen

Kære menigheder

Veloverstået Landskonference

167 deltagere var tilmeldt til BaptistKirkens Landskonference og Baptisternes Børne- og Ungdomsforbunds Landsmøde/Inspirationsdag hos Chin Baptist Church i Esbjerg. Efter en fælles nadvergudstjeneste startede de to arrangementer. På Landskonferencen blev Vibeke Dalsgaard genvalgt som BaptistKirkens formand. Christian Heldgaard Bylund blev genvalgt til BaptistKirkens ledelse sammen med de nyvalgte: Emmanuel Cinzah, CBC Skjern, Flemming Vesth Nielsen, Bethelkirken Aalborg og Ulrick Refsager Dam, Kløvermarkskirken Holbæk. Sidstnævnte blev valgt for ét år, de øvrige for to år. Ud over de nyvalgte består ledelsen også af Pia Duebjerg Andersen, Lyngby og Tine Kragh, Vrå. Generalsekretær Bodil Højbak Møller deltager også i ledelsens arbejde.
På synoden i pinsen tiltrådte vi syv værdier. De syv værdier blev vedtaget som ny fælleserklæring, der er BaptistKirkens fælles arbejdsgrundlag de kommende år. BaptistKirkens ledelse har udarbejdet en overordnet procesplan for arbejdet med værdierne.
Vigtige kommende datoer til kalenderen: Der afholdes en læredag i Korskirken i Herlev den 31. januar 2026, et inspirationsdøgn på Trinity i Fredericia den 24.-25. april 2026 og næste Landskonference holdes hos Lai Baptist Church i Ringe den 3. oktober 2026.

Læs også dagens nyhedsbrev – bl.a. med link til Henrik Andersens artikel fra Landskonferencen og til Vibeke Dalsgaards formandstale.

Mange hilsner
Gitte Elleby