Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Værktøjskassen

Læs mere om værktøjskassen

Det bedste sted at finde oplysninger, materialer og ressourcer relevant for ansatte og frivillige.

Værktøjskassen indeholder masser af informationer som menighedsråd, kasserere, baptister i almindelighed, nysgerrige, andre kristne eller måske bare du kan bruge til noget fornuftigt.

Der er intet skjult for den almindelige læser om BaptistKirkens liv og lære, økonomiske forhold eller forhold i øvrigt.

Synes du alligevel, der mangler noget er du altid meget velkommen til at kontakte BaptistKirken.


Søg

Menighedsforsendelse 19. maj 2021

Coronapas og mundbind/visir til LK1 og kort oversigt over Corona-retningslinjer for kirkerne.

Kære menigheder

 

Landskonference 1

Ledelsen glæder sig over, at der er tilmeldt 129 personer fra 33 menigheder og 4 organisationer til LK1 d. 29. maj på Pejsegården i Brædstrup.

Vi skal gøre opmærksom på, at alle, der deltager i landskonference 1, skal have et gyldigt Coronapas – enten vaccination eller en test, der ikke er taget tidligere end onsdag d. 26. maj kl. 17.00. Coronapassene bliver kontrolleret ved ankomst. Desuden skal der medbringes mundbind eller visir, som skal bæres, når man ikke sidder ned.

Alle mulige forholdsregler for at undgå Corona-smitte vil selvfølgelig blive taget i løbet af dagen. Fx er der indkøbt ’personlige’ nadversæt til mindegudstjenesten.

Corona-retningslinjer

Her er en kort oversigt over de vigtigste ting i Kirkeministeriets Corona-retningslinjer, der sidst blev opdateret 12. maj. Oversigten er ikke fyldestgørende og ændringer kan komme til – vi forventer ændringer allerede på fredag! Retningslinjerne i fuld længde kan findes her. Desuden findes en skematisk oversigt her.

Lovkrav ved indendørs gudstjenester: Højst 1 person pr. 4 kvm gulvareal (medvirkende tælles ikke med) eller 1 person pr. 2 kvm gulvareal, hvis man i det væsentligste sidder ned; 1 meters afstand mellem personer – 2 meter ved sang; der skal i eller ved lokalerne opsættes informationsmateriale om Corona; der skal være vand og flydende sæbe eller håndsprit (mindst 70 % alkohol) tilgængeligt og alle skal bruge mundbind eller visir, når de ikke sidder ned (børn under 12 år og forkyndere og medvirkende under udøvelse af ceremonier er undtaget).

Lovkrav ved udendørs gudstjenester: Højst 75 deltagere; 1 meters afstand – 2 meters afstand, hvis der synges.

Andre menighedsaktiviteter: Der er mulighed for at afholde menighedsaktiviteter med flere deltagere end det gældende forsamlingsforbud på hhv. 25 personer indendørs og 75 personer udendørs, hvis deltagerne i det væsentlige sidder ned på faste pladser og der er 2 kvm pr. person. Hvis deltagerantallet overstiger hhv. 25 og 75 personer, stilles der bl.a. krav om 1 meters afstand og Coronapas.

 

Mange hilsner

Gitte Elleby