Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Vand i Rubura

21/11/2018

Lise og Jep Emming har netop tilbragte en uge i Rubura, Burundi, for at hjælpe vandprojektet helt i mål. Og meget blev nået, mens de var der.
Jep fortæller efter hjemkomsten: ”Projektet er i sin afsluttende fase. Dels fordi de planlagt ting er ved at være udført og fordi de bevilligede penge næsten er brugt.
Projektet har taget fire måneder, og den daglige projektledelse er varetaget af lokale fra Rubura. Undervejs har jeg selv haft næsten daglig kontakt med projektholdet, hvor vi har drøftet teknik, prioriteringer og økonomi. Desuden har Jørgen Johansen fra Brande, Erik Tornøe fra Han Herreds Rotary klub og jeg selv været i Rubura og tilset projektet.
Den nye forsyning leverer rent vand fra nogle af Nilens fjerne kilder til knapt 8.000 mennesker, og det spreder glæde hos mange – ikke mindst hos de børn, der nu ikke længere skal hente vand i dalen.
Der er allerede nu ønsker om udvidelse af forsyningsområdet, og det er mit store håb, at vi kan lave en part 2, hvor yderligere et par landsbyer får rent vand, og vi kan gennemføre et træningsforløb for dem, der skal står for den praktiske og administrative drift af vandforsyningsanlægget i fremtiden.”