Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Volontørarbejde i Afrika

Lise Emming Weber-Hansen og Steen Jep Emming har i sommer været i Burundi og Rwanda. Jep har arbejdet med vandforsyningen i Rubura og Lise har besøgt kvindegrupper og holdt sy- og strikkekurser. Deres arbejde og  oplevelser har kunnet følges i Facebookgruppen BaptistKirkens arbejde i Burundi og Rwanda og på Danske Baptisters Kvindenetværks Facebookside.
Lise skriver om sin sidste ’arbejdsdag’ for Kvindenetværket på denne tur: ”Det blev en lang en af slagsen! Kl. 9 kørte jeg sammen med Laetitia, der leder Kvindenetværket i Rwanda, og repr. legal Emmanuel til Bugesera for at besøge de tre nyeste kvindegrupper. Den første gruppe dyrker, opkøber og sælger bønner. Den næste gruppe fletter smukke kurve, og den sidste syr tøj og tasker og fletter tasker af plastik. Fælles for dem alle er spare/låne-konceptet. Det var nogle meget engagerede kvinder, og de sender mange hilsner til jer alle og takker for de små strikkede trøjer. 😊
Vi var først retur i Kigali kl. 17.30 – men så havde vi også fået mad både ved præsten og hjemme ved repr. legal.”
Lise og Jep er netop kommet tilbage til Danmark igen.