Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Andagt i kirkens gård i Rønne

I søndags prøvede Baptistkirken Bornholm noget nyt. Der var en vis træthed over video-gudstjenester, og en henvendelse til politiet sagde god for følgende løsning:
Der blev holdt andagter for op til ti personer i kirkens gård ved Lille Torv i Rønne – i fri luft. To personer gik igen ved alle andagterne; præsten Lone Møller-Hansen og Simon Spanner-Hansen på guitar. Otte stole var sat ud med behørig afstand og i midten var et bålfad med bål (stearinlysene blæste ud). Hver andagt indeholdt fredshilsen, bøn og Fadervor, en sang eller salme, en prædiken, fri bøn og velsignelsen. Det tog 15 minutter, og så gik deltagerne, mens én sprittede stolene af.
Alle, der havde lyst til at deltage, skulle tilmelde sig på forhånd og fik et tidspunkt, de skulle ankomme på. Der var i alt 24, som deltog fordelt over fire gange. Det gik som smurt, folk var præcise og glade for bare det at se hinanden, selvom man ikke kunne hilse med hånd eller knus – eller drikke kirkekaffe. Dette gentages helt sikkert.