Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Baptister og 2. verdenskrig

Arbejdet med at beskrive, hvad danske baptister tænkte og gjorde under verdenskrigen tager nu form for Bent Hylleberg. En del ihærdige informanter fra flere menigheder har heldigvis meldt sig på banen. Det giver anledning til at fortælle, at Bent Hylleberg nu modtager invitationer fra menigheder, der har hørt om projektet. På torsdag besøger han således Sydøstjyllandskredsen, hvor han mødes med trosfæller fra Vejle og Brande. Onsdagene 20. og 27. marts er han i KirkeCafeen i Tølløse, hvor han beretter om menigheder, der havde ‘en af hver’, altså både modstandsfolk og nazister eller nazivenlige trosfæller. Bent Hylleberg siger: ”Jeg hører gerne fra menighederne om aktive ‘baptister under 2. verdenskrig’, ligesom jeg gerne besøger menigheder, der sender bud”.