Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

BaptistKirkens ledelse på menighedsbesøg

14/09/2022

BaptistKirkens ledelse er på besøgsrunde i menighederne. Det kan være et møde med menighedsrådet, evt. suppleret med andre medarbejdere, eller som en åben menighedsaften for alle interesserede. ”Det er menighederne, der vælger formen og som udgangspunkt sætter dagsorden for samtalen”, fortæller generalsekretær Torben Andersen, der koordinerer besøgene. ”Vi vil spørge til den aktuelle situation i menigheden, de største glæder og bekymringer, samt visionen for de kommende fem år eller længere frem?” Møderne er også en anledning til at komme med ønsker og input til arbejdet i BaptistKirken. Almindeligvis deltager tre-fire fra ledelsen, inkl. generalsekretæren. Der er endnu plads til enkelte besøg dette efterår, men ellers er det en god ide allerede nu at planlægge besøg i 2023. Henvendelse kan ske til torben@baptistkirken.dk.