Bed stadig for Myanmar
22/09/2021
Der er nok at bede for. I denne uges bedebrev fra BWA, Baptisternes Verdens Alliance, vendes vores tanker igen mod Myanmar. I den forgangne uge er en baptistpræst blevet fængslet og en anden er blevet skudt af militæret, mens han forsøgte at hjælpe et menighedsmedlem, hvis hus stod i flammer, antændt af militæret. Bed for pastor Thian Lian Sangs øjeblikkelige frigivelse, og de ramte familier.
BWA har sammen med BWA Women, Asia Pacific Baptist Federation, og Asia Baptist Women’s Union skrevet en henvendelse til militærjuntaen. Den kan læses her.
Der opfordres også til at bede for baptisterne i tre latinamerikanske, heriblandt Argentina, hvor den nuværende præsident for BWA, Tomás Mackey bor. De to andre lande er Paraguay og Uruguay.
Desuden opfordres der til at bede for BWAs generalsekretær Elijah Brown, der lige nu er i Europa, hvor han i denne uge også skal deltage i EBF, European Baptist Federations årsmøde i Amsterdam.