BWA skriver til Mette Frederiksen
24/02/2021
Baptisternes Verdens Alliance, BWA, og det Europæiske Baptist Forbund, EBF, har skrevet til både statsminister Mette Frederiksen og kirkeminister Joy Mogensen samt institutioner i USA.
De to baptist-generalsekretærer Elijah Brown og Tony Peck skriver:
”Sammen med Baptistkirken i Danmark, BWA og EBF vil vi udtrykke vores dybe bekymring over den foreslåede lov om tvangsmæssig oversættelse af ikke-dansksprogede prædikener til dansk.
Vi anerkender, at alle lande har udfordringer omkring integration. Alligevel har baptister i mere end 400 år konstant anset tros- og religionsfrihed som en af vore kerneværdier. Friheden til at tænke og tro er bedst beskyttet i lande, der fastholder love om religionsfrihed. Dette lovforslag krænker direkte denne værdsatte demokratiske og menneskeretlige værdi og lægger unødige byrder på enkeltpersoner og trosfællesskaber.”
Og så nævner de en række af konsekvenser af en sådan lov. Hele protest-brevet kan læses på her på dansk og engelsk.