Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Christian om had og kærlighed

Christian om had og kærlighed

Christian Bylund er det ene af to nye medlemmer i ledelsen af BaptistKirken. Han siger i et interview med baptist.dk, at det vigtigste er friheden, men med friheden følger et ansvar – til at samtale.
Han fortæller, at han nærmest har et had-kærlighedsforhold til BaptistKirkens frihedsideal:
”Jeg kan rigtig godt lide den frihed, der ligger i vores kirke. Vi er styret fra bunden og skal ikke forholde os til andet end Jesus og Bibelen. Alle kan være med i samtalen – bør være med! Det er skidt, hvis troen bliver privat. Det er vigtigt, at vi er sammen om at læse Bibelen og så må vi tro på, at Helligånden vejleder os i samtalen.
Den frihed udfordrer os samtidig og kan være utrolig svær at navigere i. Især hvis man stopper med at snakke sammen. Hvor samtalen fungerer, er det det mest fantastiske.
Når man ikke længere kan finde ud af at snakke sammen, er det nærmest det værste.”
Læs interviewet her.