Dansk baptisme og tysk nazisme
05/05/2020
I dag den 5. maj præsenterer Bent Hylleberg sit forskningsprojekt: ’Dansk baptisme og tysk nazisme’, der dækker perioden 1930 til 1950. (Se en pressemeddelelse her.)
Det er med glæde, at vi nu får en fortsættelse af det historiske arbejde i ’Et kirkesamfund bliver til’.
Enhver organisation og ethvert kirkesamfund har brug for at kende sig selv i sin historie, så vi også på den baggrund kan finde veje og handlinger i vores tid.
En stor tak til Bent Hylleberg og de mange, der har medvirket i projektet, for det store arbejde, der ligger bag denne seneste udgivelse – denne gang i form af en hjemmeside på nettet – som jeg sammen med mange andre glæder mig til at fordybe mig i.
Find ’Dansk baptisme og tysk nazisme’ her: https://www.danskbaptismeogtysknazisme.dk
Per Beck