Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

De har brug for forbøn

13/01/2021

To skrøbelige baptistsamfund er på vores bedeliste i denne uge. Det er den lille baptistkirke i Syrien, hvor der er 11 menigheder med i alt 800 medlemmer. De lever selvsagt under ufattelig lidelse og afsavn. Alligevel fik de i december indsamlet 400 frakker, som de reparerede og fordelte blandt trængende, takket være hjælp fra BWA, Baptisternes Verdens Alliance.
I Irak må de være helt anonyme. Vi ved, at der er to små baptistkirker, mere kan vi ikke sige. Men så meget mere grund til at bede for de modige kristne i det muslimske land.
Endelig har generalsekretæren i det kroatiske baptistsamfund Željko Mraz igen bedt om vores forbøn. Der var et alvorligt jordskælv den 29. december med 370 mindre jordskælv efterfølgende.
Han har følgende bedeliste:
Alle, der er berørt af katastrofen.
At jorden igen må blive stabil og rolig, så normalt liv kan starte igen.
I Petrinja, den mest ramte by, er næsten alle skoler ødelagt. Bed for at kirkerne kan hjælpe de ramte børn og unge, der er meget bange.
Bed for de gamle, der lever afsides og som var glemt også før jordskælvet og som nu har mistet deres hjem.
Bed for at kirkesamfundet må kunne blive ved med at være et vidne om Jesu kærlighed til alle.
Læs selv bedebrevet her, hvor du også kan tilmelde dig, så du selv får bedebrevet i din mailboks.