En koncertberetning om at miste
09/09/2020
Klaus Høgh-Lefholm besøger Vaarst Baptistkirke torsdag den 17. september kl. 19. Han fortæller:
”I 2012 mistede jeg min næsten 11-årige søn. I tiden efter oplevede jeg, at når mennesker omkring mig spurgte ind til mit tab, så var det en befrielse at få lov at tale om min søn, og om at miste ham. Tanken bag denne koncertberetning er i dette udgangspunkt. At fortælle og synge om den sorg, vi alle på en eller anden måde møder i livet.
Beretningen henvender sig til pårørende, til dem der har mistet, og til dem der søger håb. Koncertberetningen er en fortælling om livet med sorgen.”