Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Hjælp til Bulgarien

22/09/2021

Danske Baptisters Kvindenetværk har inden for det sidste år afsendt 110 kasser med bl.a. tøj, sko og hygiejneartikler til baptistkvinder i Plovdiv i Bulgarien. Kvindenetværket skriver:
”Vores kontaktperson i Plovdiv fortæller taknemmeligt om, hvilken stor forskel hjælpen gør for dem, der modtager den. Bulgarien har været hårdt ramt af Corona og oven i den fattigdom, der i forvejen hersker i Bulgarien, som er EU’s fattigste land, er mange familier blevet ramt af arbejdsløshed under pandemien. Derfor er det en stor hjælp at kunne gå hen i kirken og få en vinterjakke og et par varme sko. Den hjælp og glæde, vi kan bibringe Bulgarien ved disse forsendelser, er meget stor og af uvurderlig betydning.
Der er igen en forsendelse af kasser til Bulgarien i uge 43. Denne gang har vi kvinder i to menigheder, der ønsker at modtage kasseforsendelsen og uddele hjælpen. Henholdsvis i Sofia og Plovdiv.
Hvis du/I i jeres Kvindenetværk kunne tænke jer at hjælpe med denne kasseforsendelse til Bulgarien, så kontakt Ingemie Andersen på ingemie@dbs.dk. Ingemie og hendes ægtefælle koordinerer forsendelserne fra hele landet.”