Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Indsamling i Hjørring

02/03/2022

En ukrainsk kvinde, Mila Kokos, som havde været til gudstjeneste i Hjørring Baptistkirke i efteråret, tog fredag kontakt til menigheden for at spørge om hjælp. Det har resulteret i en storstilet indsamling af både penge, tøj og andre fornødenheden. De skriver i et nyhedsbrev:
”Der er mange ukrainske familier i bl.a. Hjørring Kommune, som er ved at gøre sig klar til at modtage pårørende fra Ukraine. … Nu spørger Mila, om vi er villige til at bidrage med hjælp i form af forsyninger.”
Mila bor i Løkken og bruger sin garage til at samle tingene og hver time pakker hun en bil, som kører til den ukrainske grænse, skriver de.
De spørger både efter ting til de flygtninge, som havner i Polen eller andre lande, f.eks. hygiejne-genstande, varmt tøj og mad, der ikke skal tilberedes, men bare kan åbnes og spises. Til familierne, der åbner deres hjem her i Danmark, efterspørges f.eks. soveposer, håndklæder og sengelinned. Menigheden og andre er også opfordret til bl.a. at hente ting hos mennesker, der ikke selv kan køre til Løkken. Her kan mange opleve at bidrage med dét, de har.