Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Johnny Cash kommer til Roskilde

07/10/2020

Søndag 11. oktober kl. 16 kan du få en oplevelse ud over det sædvanlige i Roskilde Baptistkirke.
’I walk the line’ er et multishow om livets vilkår med musik af Johnny Cash.
Johnny Cash (1932-2003) blev en af de mest populære sangere i det 20. århundrede. Kendt som ’the man in black’ med den dybe stemme, de enkle sange med vedkommende tekster. Hans kristne tro havde betydning for ham gennem hele livet og især i kriseperioder med skilsmisse og stofmisbrug. De personlige kampe og troen på Gud er centrale emner i Johnny Cash’ sange.
Bandet med Jan Fischer-Nielsen, Kurt Reinhardt Pedersen, Kaare Lassen, Jesper Mølgaard og Jan Kornholt, har sammensat et repertoire af de bedste og mest indholdsrige Johnny Cash sange.
Sangene bliver det primære indhold i et halvanden times program, og mellem sangene vil beretninger fra Johnny Cash’ liv blive fortalt i ord og billeder på storskærm.
Koncerten arrangeres af SeniorTræf Roskilde, som er medlem af Danske Seniorer, der fra Folketingets Sommerpakke har modtaget 4 Mill. kr. til fordeling mellem foreningerne.
Alle, der er fyldt 65+, har gratis adgang til koncerten, inkl. kaffe/the og kage i pausen, og for alle under 65 år er prisen kun 50 kr.