Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Nødhjælpsindsamlinger 2020

07/10/2020

I løbet af 2020 er der flere gange givet opfordringer via Nyhedsbrevet til at give til nødlidende. Der er samlet ind til at hjælpe de Corona-ramte i Rwanda og Burundi. I alt 71.344 kr. er sendt til Afrika, hvor Jonas Norgaard Mortensen og Morten Kofoed netop nu er på besøg og ved selvsyn kan se, hvordan pengene er brugt. Vi har også samlet ind til Corona-ramte via Baptisternes Verdensalliance (BWA). Den indsamling indbragte i alt 33.954 kr., som er sendt til BWA. Kort efter den frygtelige eksplosion på havnen i Beirut formidlede vi en opfordring fra Middle East Bible Outreach (MEBO) om at støtte ofrene. 11.034 kr. er indsamlet og sendt videre til MEBO. Tidligere års indsamlinger til syriske flygtninge i Libanon og Tyrkiet har også kastet lidt af sig, så 18.029 kr. er sendt via Europæisk Baptistfederation (EBF) til dette formål.
Indsamlingerne til Corona-ramte og Beirut løber stadig, og alle gaver modtages med tak! Gaver er fradragsberettigede efter gældende regler og kan indbetales på konto 3201 10042879 eller MobilePay 143404 (nyt nr. der bruges til offentlige indsamlinger – det gamle må gerne stadig bruges.) Mærk indbetalingen med formål: Corona Rw/Bu, Corona BWA eller Beirut.