Kirkernes Sociale Arbejde
28/04/2021
BaptistKirkens ledelse havde ved deres møde fredag 23. april besøg af Kurt Sørensen, som gav et meget spændende og opløftende oplæg om Kirkernes Sociale Arbejde (KSA) i Silkeborg.
Otte kirker i Silkeborg har sluttet sig sammen for at yde en indsats for mennesker i lokalområdet, som har brug for en hjælpende hånd.
Aktiviteterne i Silkeborg omhandler: Praktisk hjælp; Medvandring; Maduddeling; Familiehjælp; Økonomisk Rådgivning; Tøj deling; Julehjælp; Aktiviteter for byens børn.
Kirkerne i Silkeborg har 170 frivillige og når ud til mere end 500 mennesker hvert år. KSA startede i Silkeborg i 2013 og har i 2019 bredt sig til Aarhus og Græsted.
Hvis I er to eller flere kirker, som kunne tænke at starte i jeres by/egn, så yder KSA gratis hjælp til opstart. Besøg www.KSA-Silkeborg.dk eller kontakt Kurt Sørensen skyscraper@privat.dk.