Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Købners skrift om kirke og religionsfrihed på dansk

Købners skrift om kirke og religionsfrihed på dansk

09/08/2017

Det er en fornøjelse at kunne berette, at Julius Købners berømte Manifest fra 1848 nu foreligger i en dansk oversættelse. Det er ét af de spændende resultater, der følger af, at Johannes Aakjær Steenbuch i foråret blev ansat af BaptistKirken i en løntilskudsordning med forskning som hovedopgave. Kort efter udløbet af ansættelsen er det nu muligt at læse Købners skrift om religionsfrihed i dansk oversættelse og se den historiske sammenhæng, hvori det blev til. Skriftet hedder ’Manifest til det tyske folk om den frie urkristendom’. Johannes har brugt foråret til at forske i Købners teologi, og vi kan forvente meget mere interessant fra hans forskning omkring én af vores toneangivende pionérer. Flere bidrag er allerede offentliggjort på www.baptisthistorie.dk.
Købners skrift har ikke blot historisk værdi. Johannes Steenbuch slutter sit forord til Manifestet således: ”Manifestet kunne vel sagtens læses ind i en aktuel politisk situation og som sådan bruges som et partsindlæg i for eksempel debatten om folkekirkens forhold. Købners tekst kunne af frikirker anvendes kritisk mod den aktuelle religionspolitik, hvor de ’fra folkekirken afvigende trossamfund’ mistænkeliggøres og problematiseres. Man kunne dog også vende kikkerten indad og spørge sig selv, om for eksempel danske baptister i tilstrækkelig grad repræsenterer den fornuftige, frie og anti-autoritære kristendom, som Købner slog et slag for. Lad det være en opfordring til også at læse manifestet som en inspiration til at fastholde og styrke baptisters egne frihedsprincipper, også til inspiration for andre.”
Følg det direkte link her.