Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Landskonference 7. november 2020

Som tidligere meddelt afholdes landskonferencen 2020 den 7. november kl. 10-17 (kaffe og registrering fra 9.30).
Landskonferencen afholdes på Fredericia Gymnasium, Nørrebrogade 88, 7000 Fredericia.
Vi har måttet ændre placeringen fra Apostolsk Kirkecenter, dels pga. praktiske forhold, dels da afstandskrav mv. gør, at vi bl.a. ikke med et normalt deltagertal kan synge sammen.
Mindegudstjenesten er udsat til LK1, 2021, så til næste sommer beder vi menighederne indberette døde og døbte for perioden sommer 2019-sommer 2021.
Forslag til behandling på Landskonferencen fra menigheder og organisationer skal være Sekretariatet i hænde senest 7. september 2020.
Valgene:
Formand vælges for en et-årig periode (frem til LK1, 2021). På valg er Per Beck, der er villig til genvalg.
2 medlemmer af ledelsen for en to-årig periode (frem til LK1, 2022). På valg er Vibeke Dalsgaard (der er villig til genvalg) og Kio Awi (der ikke ønsker genvalg).
Kandidater skal indstilles af mindst en menighed (gælder både ved nyvalg og genvalg) og skal være indsendt til Sekretariatet senest 25. september 2020. Forud for indstilling til nyvalg skal menigheden have sikret tilsagn fra den indstillede. Ledelsen har lavet en folder om ledelsesarbejdet og deres erfaringer med at sidde i ledelsen. Den findes på hjemmesiden her.