Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Ledelsen til Folkemøde

BaptistKirkens ledelse har fået en tradition for at holde et ledelsesmøde hos generalsekretær Lone Møller-Hansen om torsdagen, hvor Folkemødet på Bornholm starter. Således også i morgen, hvor ledelsesmødet primært handler om dagsordenen til Landskonference 1. Dagsorden og forslagene til landskonferencen udsendes på fredag d. 16. juni i en ekstraordinær menighedsforsendelse.

Folkemødet varer indtil søndag, og den lokale menighed, Baptistkirken Bornholm, er dybt engageret i afvikling af det fælleskirkelige telt ’Mellem himmel og jord’. Folkemødet slutter med en økumenisk gudstjeneste søndag kl. 10 i Allinge Kirke, som bliver radiotransmitteret i DR P1.