Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Nu skal de endelig bygge kirke i Sæby

17/03/2021

En gave til en ny kirke blev et mangeårigt mareridt, men nu kan Sæby Baptistmenighed langt om længe bygge deres kirke.
Det er ti år siden, at Sæby Baptistmenighed indledte en kirke-proces. Først skulle de beslutte, om de skulle lægge nyt tag på deres gamle kirke – og måske bygge om.
Så kom en anonym giver med en ny kirke som gave – menigheden skulle ”bare lægge fire mio. kr.” Og menigheden blev glad og solgte deres gamle kirke til en nordjysk chin-menighed. Men så gik det galt.
Hemmelighedskræmmeri og manglende skriftlige aftaler satte menigheden skakmat. Det har kostet venskaber og nære relationer, der blev skabt mistillid. Den arkitekttegnede kirke, som menigheden var blevet præsenteret for, kunne ikke bygges for de penge, der var. Og man kunne ikke få at vide, hvor mange penge, der var. Til sidst havde menigheden nærmest givet op og sad i lejede lokaler.
”Men så kom en opblødning. Nu er der gennemsigtighed og klare aftaler,” fortæller menighedsrådsformand Jan Christensen. Grunden er købt og arkitekten tegner på livet løs. Læs om kirkeplanerne i Sæby på baptist.dk.