Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Hvad sker lokalt i 2021 i stedet for det store sommerstævne i Lindenborg?

17/03/2021

Det store sommerstævne i Lindenborg bliver ikke til noget i år, som meldt ud allerede i januar. Corona-pandemien betyder for stor usikkerhed omkring planlægning og gennemførelse af et stævne, som vi ønsker og kender det fra tidligere år. I stedet er der opfordret til lokale eller regionale ’events’ med fællesskab og åndelig inspiration i fokus. Efter de første tilbagemeldinger har PU (programudvalget) besluttet, at der ikke bliver et samlet virtuelt tilbud om undervisning eller andet, da behovet ikke synes at være så stort. Flere menigheder har allerede planer om campingture, fællesskabsdage, menighedslejre mm. Hertil kommer den store ’Sommerfest’ i Lindenborg arrangeret af menigheder på Sjælland og i København med max. 500 deltagere.
For at kunne informere menigheder, der spørger, om hvilke tilbud der er, vil de to generalsekretærer John Nielsen og Torben Andersen meget gerne orienteres om lokale ’events’. Alle menigheder opfordres til at tænke kreativt og lægge planer for at styrke det lokale/regionale fællesskab efter et år med Corona.
PU er allerede i gang med at planlægge sommerstævnet 2022 i uge 29 i Lindenborg – planlæg allerede nu at være med!