Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Nyheder fra Teologisk Forum

21/02/2018

BaptistKirkens udvalg Teologisk Forum (TF), der holdt møde i mandags, arbejder med flere nye tiltag. Vigtigst er det, at der er en publikation på vej om dåben. Mange menigheder har efterlyst en fremstilling af, hvad dåben betyder og hvad vi døbes til. På disse spørgsmål og mange andre vil vi her få svar. Heftet er færdigt til LK1 på Sommerstævnet. Heftet er fremstillet i samme format som ’Liv i fællesskab’, der anvendes af menighederne i forbindelse med dåbshandlinger.
Fra TF peger man også på den hjælp, der er at få for alle, der arbejder med gudstjenester. Hjælpen findes på www.liturgi.dk – Her findes også indspillet en række melodier, der kan anvendes, når nye salmer skal læres eller synges med musikledsagelse, hvis organisten har fri – eller mangler.
Teologisk Forum har fået to nye medlemmer. Det er Bodil Højbak Møller fra Kristuskirken/Regen. Hun studerer teologi i København. Og Christian Bylund fra Immanuelskirken i Aarhus, hvor han læser teologi. De udgør herefter, sammen med Johannes Aakjær Steenbuch, der er TFs formand, og Bent Hylleberg, den gruppe, der hjælper menighederne med teologiske spørgsmål. Der arbejdes på at finde endnu et medlem, der kan supplere det nævnte team med præsteerfaringer.