Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Plan for kommunikationen

02/09/2020

Hvem må udtale sig på BaptistKirkens vegne? Strengt taget kun generalsekretær og formand… Men hvad må de sige? Udtaler de sig altid på kirkesamfundets vegne, eller må de også selv komme med holdninger til f.eks. samfundsspørgsmål. Det var nogle af overvejelserne, som ledelsen kom ud i i fredags, da en ny kommunikationsstrategi var på dagsordenen.
Lone Møller-Hansen, som er ansat som kommunikationsmedarbejder i BaptistKirken, havde lavet et oplæg, som ledelsen godkendte.
BaptistKirken har ikke mindre end ti medier, de kommunikerer igennem. Det centrale er hjemmesiderne Baptistkirken i Danmark og baptist.dk, samt bladet baptist.dk. Men der er også nyhedsbreve, menighedsforsendelser, YouTube, Facebook, Instagram og Twitter.
Der er et ønske om at markere sig mere i offentligheden, men der er usikkerhed om, hvordan det gøres bedst. Så dén samtale fortsætter.
Noget af det nye i kommunikationsstrategien er, at kommunikationsmedarbejderen også kan hjælpe menighederne med at være synlige i deres lokale medier.