Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

”Billegaard-folkene går om 10 minutter”

09/09/2020

”Sådan lød det hver aften på BaptistKirkens og DBS’ jubilæumslejr 1939 i Lundeborg, hvor en del unge overnattede på Billegaard”, fortæller Karin Hansen og fortsætter:
”Nu går vi dog ikke SÅ hurtigt, men vi er ved at afvikle mit barndomshjem i Oure, efter min far Jørgen Rasmussens død i april – og da det er en gammel baptist slægtsgård, med kun én arving i flere generationer, så er der en del, som jeg ikke selv får plads til, men som jeg heller ikke vil smide ud, f.eks.:
Årbøger – enkelte tilbage fra 1800-tallet, og ellers de fleste årgange derop ad. Baptisternes Ugeblad, Juniorblade, Ungdomsforbundsblade, diverse ældre kristen litteratur og lidt nyere fra baptistforlaget og andre forlag – meget af det er undervisning, men der er også lidt skønlitteratur fra De Unges Forlag o.a. Plakater fra DBUFs ungdomsårsmøde i Gudme 1987, tema Korset Guds Kærlighed.
Jeg annoncerer det på denne måde, med henblik på, om nogen har lyst til at komme og kigge. Så giv et ring eller skriv til mig, også hvis du leder efter noget konkret: hansens@ouremail.dk eller 2759 1115.”