Sang- og musikgudstjeneste i Karmelkirken
03/04/2019
På søndag 7. april kl. 10.30 er der igen sang-og musikgudstjeneste i Karmelkirken. Denne gang er gudstjenesten lagt i hænderne på Hans Hjorth og John Kristensen fra Østhimmerlands menighed.
”Vi kalder det en sang- og musikgudstjeneste, hvor vi leverer musikken og menigheden leverer sangen”, sådan siger de to herrer selv. Og de fortsætter: ” Det er sådan gudstjenesten 7. april vil forme sig. En ’almindelig’ gudstjeneste, men tilsat nogle ekstra musiknumre, og vi skal desuden synge en ny sang / salme.”