Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Værktøjskassen

Læs mere om værktøjskassen

Det bedste sted at finde oplysninger, materialer og ressourcer relevant for ansatte og frivillige.

Værktøjskassen indeholder masser af informationer som menighedsråd, kasserere, baptister i almindelighed, nysgerrige, andre kristne eller måske bare du kan bruge til noget fornuftigt.

Der er intet skjult for den almindelige læser om BaptistKirkens liv og lære, økonomiske forhold eller forhold i øvrigt.

Synes du alligevel, der mangler noget er du altid meget velkommen til at kontakte BaptistKirken.


Søg

Menighedsforsendelse 17. februar 2021

Indkaldelse til LK1, om regnskab 2020 og sommer-events i 2021.

Kære menigheder

Indkaldelse til Landskonference 1 – 29. maj 2021

Som tidligere omtalt i nyhedsbrevet kan vi ikke samles som sædvanligt til sommerstævne, og dermed ikke til landskonference på Lindenborg i juli måned.

Ledelsen indkalder derfor til landskonference den 29. maj 2021 på Hotel Pejsegården, Søndergade 112, 8740 Brædstrup.

Tidsrammen for konferencen er 10-17 (kaffe fra 9.30). Prisen for deltagelse er kr. 200 pr. person, og tilmeldingsfristen er mandag den 26. april. (Vi skal meddele et ca. deltagertallet en måned før).

Tidsfrister mv.

Forslag fra menigheder og landsorganisationer, der ønskes behandlet på Landskonferencen skal være BaptistKirkens Sekretariat i hænde senest 2 måneder inden landskonferencen (mandag den 29. marts).

Kandidater til valg af formand og ledelsesmedlemmer fra menigheder skal være Sekretariatet i hænde senest 6 uger før landskonferencen (fredag den 16. april).

Valg af formand. På valg er Per Beck.

Valg af 2 medlemmer til ledelsen. På valg er Lotte Holm Boeriis og Poul Erik Bjerg.

Landskonferencens forretningsorden fastlægger, at formanden og ledelsesmedlemmernes valgperiode normalt ikke kan overskride 6 år i ubrudt rækkefølge. (6.6 Genvalg kan finde sted, dog således at formandens/øvrige medlemmers samlede valgperiode normalt ikke overskrider seks år i ubrudt rækkefølge).

Medlemmer, der kan genvælges i henhold til denne regel, skal meddele om der er vilje til genvalg. (Ledelsesmedlemmer, der er på valg, og som kan genvælges i henhold til pkt. 6.6., meddeler til BaptistKirkens sekretariat senest 3 måneder før valget om man er villig til at opstille. Sekretariatet meddeler menighederne mulighed for genvalg).

Per Beck er villig til genvalg som formand og Poul Erik Bjerg er villig til genvalg som medlem af ledelsen.

Lotte Holm Boeriis har ved landskonferencen været medlem af ledelsen i 6 år + 2 år i ubrudt rækkefølge.

Kandidater til valg af formand og medlemmer af ledelsen skal indstilles af (mindst en) menighed(erne). Dette gælder også nuværende medlemmer, der genopstiller. Menigheder, der foreslår kandidater til nyvalg, skal indhente tilsagn fra de foreslåede.

”Vi har et meget stærkt ønske og håb om, at det vil lykkes for os at samles til landskonference den 29. maj, og at menighederne vil bakke op om landskonferencen”, udtaler Per Beck.

BaptistKirkens regnskab for 2020

På ledelsesmødet 11. februar fik ledelsen gennemgået det foreløbige årsregnskab for 2020. Regnskabet balancerer og er dermed bedre end budgettet for 2020, hvor der blev budgetteret med et underskud. Det økonomisk forbedrede resultat skyldes dels færre aktiviteter i Corona-året, dels at menighedernes bidrag er lidt større end i 2019. Regnskabet er sendt til revisor, og godkender revisor regnskabet er dette klar til udsendelse til menighederne og forelæggelse for Landskonferencen den 29. maj.

Sommerstævne på en ny måde – hvad sker lokalt eller regionalt?

Det store sommerstævne i Lindenborg bliver ikke til noget i år, da Covid19-pandemien betyder for stor usikkerhed omkring planlægning og gennemførelse af et stævne, som vi ønsker og kender det fra tidligere år. I stedet opfordres til lokale eller regionale ’events’ med fællesskab og åndelig inspiration i fokus – og gerne en samlet oversigt. Menigheder kan lave noget selv eller gå sammen med andre, sådan som man ønsker det – gerne Missionsforbunds- og baptistmenigheder i fællesskab.
BBU og MBU arrangerer børne- og teenagelejre, nogle menigheder tænker i egne fællesskabsdage eller menighedsweekender/lejre. Nogle tager på campingferie sammen. Andre tænker i sensommer- eller efterårsstævne. På Sjælland arrangerer menigheder en regional sommercamp i Lindenborg i uge 30. Nogle overvejer grillaftner, friluftsmøder og pilgrimsvandringer.
”Vi kender ikke evt. gældende restriktioner og forsamlingsforbud til sommer, men tror at mindre arrangementer vil være muligt – og vi trænger til det!
I programudvalget for sommerstævnet overvejer vi at tilbyde undervisning til nogle formiddage og taler til aftenmøder på video til lokalt brug. MEN vil dog gerne høre om behovet reelt er der og evt. gode ideer. Vi håber, at vi sidst i marts kan lave en fælles kalender og omtale af de påtænkte ’events’ for Missionsforbundet og BaptistKirken. Derfor bedes menigheder snarest muligt informere om planer til mig. Skriv gerne et par sætninger om tid, sted og indhold for arrangementet”, udtaler generalsekretær Torben Andersen.
Informationer sendes til torben@baptistkirken.dk

Mange hilsner
Gitte Elleby