Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Værktøjskassen

Læs mere om værktøjskassen

Det bedste sted at finde oplysninger, materialer og ressourcer relevant for ansatte og frivillige.

Værktøjskassen indeholder masser af informationer som menighedsråd, kasserere, baptister i almindelighed, nysgerrige, andre kristne eller måske bare du kan bruge til noget fornuftigt.

Der er intet skjult for den almindelige læser om BaptistKirkens liv og lære, økonomiske forhold eller forhold i øvrigt.

Synes du alligevel, der mangler noget er du altid meget velkommen til at kontakte BaptistKirken.


Søg

Menighedsforsendelse 23. februar 2022

Om temadag, fasteindsamling og håndbog.

Kære menigheder

Temadag om baptistisk identitet 26. marts 2022

På de regionale møder i efteråret 2021 var forordet til BaptistKirkens vedtægter på dagsordenen, og samtalen fortsætter på temadagen om baptistisk identitet, der holdes i Baptistkirken i Odense lørdag 26. marts kl. 10.00-15.30. Teologisk Forum har lavet forslag til nyt forord samt syv teser om danske baptisters trosforståelse – teser, der skal supplere forordet og som kan bruges i forbindelse med den nye fælleserklæring, som vi senest skal have i 2024. Teserne er også et udkast til samtalen på temadagen. Læs mere i den vedhæftede folder, som også kan findes her.

Fasteindsamling

Mange menigheder har god tradition for at benytte BaptistKirkens fastemateriale med gode refleksioner og skriftsteder til fordybelse og eftertanke. Nogle menigheder benytter også anledningen til at samle ind til værdige formål og ofte vælges nogle af BaptistKirkens fælles projekter. Vi har i den forbindelse udarbejdet korte beskrivelser af to af de projekter, vi har fokus på i år. Det ene er batwa-aktiviteterne i og omkring Rubura og Musema i Burundi og det andet er et nyt projekt i Rwanda, der skal sikre unge enlige mødre et bedre liv og inklusion i kirker og lokalsamfund. De to dokumenter er printvenlige, så de kan hænges op, deles ud eller vises til gudstjenester mv.

BaptistKirkens håndbog

Der mangler stadig indberetninger af medlems- og økonomistatistikker til håndbogen fra en del menigheder, selv om fristen er overskredet. Skal håndbogen som ønsket tidligt ud, er det vigtigt, at I får dem sendt til Bente Jensen på beje@events.dk omgående.

Og er der ændringer til menighedens adresser, er det sidste chance for at få rettelser med. HUSK samtykkeerklæringer fra evt. nye personer på listen. Rettelser og samtykkeerklæringer sendes til info@baptistkirken.dk.

Husk også bestilling af håndbøger/ændring af antal eller modtageradresse og oplysning om telefonnr. til beje@events.dk senest 11. marts.

 

Læs også dagens nyhedsbrev.

 

Mange hilsner
Gitte Elleby


Downloads

Downloads