Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

1500 børn til Max-Dag i Rønne

31/08/2022

Søndag blev den årlige Max-Dag i Rønne på Bornholm afviklet. Dette år slog ny rekord med ca. 1500 deltagende børn. Der var i alt 66 aktiviteter, langt de fleste gratis og udendørs på pladser og i stræder. Alt fra rodeo-tyr, hoppeborge, ponyridning, hestevognsture, ansigtsmaling, boldbassin, udsigten over byen fra en kranbil… noget for alle aldre. Alle børn skulle have et armbånd, og dem blev der delt over 1300 ud af – og stadig var der børn uden armbånd, fortæller de ansvarlige. Vejret gik imod prognoserne og holdt tørt med solskin. Køerne var lange, især til slushice-maskinen. Men det var en fantastisk dag. De tre kirker Baptistkirken, Missionskirken og Pinsekirken har fælles børne- og ungdomsarbejde. Foruden frivillige fra de tre kirker kom der elever fra en efterskole samt unge, der bare gerne ville hjælpe til. I alt 200 frivillige knoklede både lørdag og søndag.