Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Arrow – en opdateret og skærpet udgave af lederforløbet

14/02/2024

”Jeg vil varmt anbefale lederforløbet Arrow, som flere af vores unge præster og ledere har deltaget i siden 2013, senest Sambuh Langle fra Bornholm”, fortæller Torben Andersen, generalsekretær i BaptistKirken. ”Chin Chin, vores integrationsmedarbejder, vil deltage på det kommende hold, men lad der gerne være flere fra vores menigheder. Der optages max. 20 deltagere og ansøgningsfristen er 15. juni. Jeg blev præsenteret for det nye Arrow på et møde i januar med Jesper Oehlenschläger, formand for Arrow i Danmark. Jeg fik tilladelse til at formidle PowerPoint-præsentationen, som kan findes på vores hjemmeside her.”
Målgruppen er 25-45 årige. Deltagere kan ansøge BaptistKirkens uddannelsesmidler om støtte. Det forventes, at der også er støtte fra egen menighed + evt. egenbetaling. Hidtil har BaptistKirken dækket omkring halvdelen af beløbet. Det nye Arrow koster 24.900 kr. Se mere i dagens menighedsforsendelse.