Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Baptister kæmper imod race-ulighed

20/01/2021

Mandag 18. januar var Martin Luther King Jr.s mindedag. Den dag var også valgt til at lancere en verdensomspændende baptist-arbejdsgruppe, som fokuserer på en radikal indsats imod systemisk racediskrimination. Formanden for kommissionen, der arbejder med race, køn og økonomisk retfærdighed, er Cassandra Jones. Hun siger, at de seneste ugers begivenheder i USA viser, at der stadig er udbredt racediskrimination og politivold. Og det er ikke begrænset til USA. ”Nu er det på tide, at vi som global kristen familie leder vores lokale fællesskaber for at skabe heling, mod og håb.”
De næste to år vil arbejdsgruppen fokusere særligt på bekæmpelse af race-ulighed. Det vil ske ved den årlige samling i 2022. Der vil udkomme teologiske refleksioner om race-retfærdighed i samfundet og i kirken og der vil blive udviklet redskaber, som både BWA, Baptisternes Verdens Alliance, kirkesamfund og lokale menigheder kan bruge til at fremme lighed og retfærdighed.
Læs BWAs pressemeddelelse her.
I denne uge er BWAs bedeemne de arabiske lande, hvor der ikke er registrerede baptistmenigheder; Bahrain, Kuwait, Oman, Qatar, Saudi Arabien, De forenede Arabiske Emirater samt Yemen.