Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Besøg i menighederne munder ud i kursus

28/11/2018

Integrationsudvalget (IU) og ledelsen fortsætter deres besøg i migrant-menighederne. IU er blandt andet blevet spurgt i flere af chin-menighederne, om BaptistKirken ikke kunne holde et regnskabskursus. Den idé har ledelsen grebet – ikke mindst i lyset af de krav, der nu stilles i forbindelse med Trossamfundsloven. Tilbuddet bliver til alle menigheder, der ikke er etnisk danske. Der skal afholdes mindst ét kursus inden sommerferien 2019.
Der har også været et ønske om tolkning ved Landskonferencerne. Det ønske blev grebet for sent i forhold til LK2 i lørdags, men ved de kommende Landskonferencer vil der være oversættelse til chin og hvis nødvendigt til engelsk. I forbindelse med sommerstævnet er der investeret i udstyr som betyder, at de, der har brug for tolkning, kan bruge deres egen mobiltelefon.