Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Bøn for Baltikum

24/03/2021

Baptisternes Verdens Alliance, BWA, opfordrer os alle til at bede for de baltiske lande i denne uge.
To af de tre kirkesamfund ligner vores i Danmark. I Estland er der 85 baptistkirker med knap 6500 medlemmer. Fra Estland kommer både den nuværende præsident for Det Europæiske Baptist Forbund, EBF, Meego Remmel og den assisterende generalsekretær i EBF, Helle Lith.
I Letland har de haft stor succes med uddannelse af unge præster og evangelister samt menighedsplantning. Det lettiske baptistsamfund tæller 92 baptistmenigheder med også knapt 6500 medlemmer.
Og så er der det lillebitte litauiske baptistsamfund, som selvom det tæller otte menigheder kun har 290 medlemmer.
Der er også altid en bøn og anden inspiration i bedebrevet, som du selv kan få i din indbakke.