Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Bøn for Congo og Rwanda

22/07/2020

På verdensplan er der også en bedeliste, og i denne uge beder alverdens baptister for Congo og Rwanda.
I Congo er der ikke færre end 12 kirkesamfund, der alle er medlem af Baptisternes Verdens Alliance. Der er to store baptistsamfund med hver over en mio. medlemmer, det mindste har 3.413 medlemmer. I alt er der 6.420 baptistkirker i Congo med godt 3.2 mio. medlemmer.
Årsagen til de mange baptistsamfund ser ud til at være dels geografi og dels teologi og spiritualitet, og sikkert en hel del menneskelighed…
I Rwanda er der ”kun” fire baptistsamfund, hvor danske baptister altså samarbejder med det ene; Association of Baptist Churches in Rwanda (AEBR). Det er det baptistsamfund med flest kirker, 210 menigheder, men det er langt fra det største i landet. Det største er Reformed Baptist Churches in Rwanda med 650.000 medlemmer.
Alt dette fremgår af bedebrevet fra BWA i dag, hvor der også er et billede af Gato Munyamasoko, den tidligere generalsekretær i AEBR, og hans kone, der modtager BWAs menneskerettighedspris tilbage i 2015.

Hvis du ikke vil gå glip af nyt fra BWA i de næste tre uger, hvor vi ikke udsender vores nyhedsbrev, kan du klikke her og tilmelde dig, så du får deres ugentlige BWA ’One in Prayer’ direkte. Du kan samtidig vælge at få Baptist World Magazine (3xårligt), BWA Connect (hver måned), BWA Events og General Secretary Updates (lejlighedsvis).