Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Forbøn for Oure Baptistmenighed

01/06/2022

Vi er en lille menighed på Sydfyn med ca. 30 medlemmer og 8-12 til gudstjeneste næsten hver søndag.  Vi har sommerlukket i juli, men ellers er vores gamle kirke, der er BaptistKirkens ældste bygning udenfor København, fortsat rammen om menighedens liv.

Vi takker for:
– dem, der er gået forud og som har bygget menigheden op, og sørget for, at vi stadig har en god økonomi
– et godt samarbejde med byen, med de andre kirker og borgerforeningen, hvor vi bl.a. har haft besøg af ”Johnny Cash”.
– At vi om nogen har haft et fantastisk ungdomsarbejde, bl.a. har søndagsskolen og juniorarbejdet sået nogle frø, som folk stadig glæder sig over. Spejderkredsen var den, der holdt længst ud.

Vi beder for:
– at der må flytte nye kræfter til menigheden. Gennemsnitsalderen er høj og vi har flest medlemmer over 80 år.
– at vi kan fastholde en god ramme omkring de ældre i respekt for dem og deres trofasthed