Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Hilsen fra Rwanda og Burundi

15/03/2017

Sekretær for International Mission, Morten Kofoed, er disse uger i Rwanda og Burundi. Morten fortæller fra Burundi: ”Efter nogle gode dage i Rwanda med møder og samvær med vores partnere, udsendte medarbejdere, seniorvolontører og andre frivillige, gik turen søndag videre til Burundi. Første stop var to spare- og lånegrupper i det nordlige Burundi. Der var mange gode vidnesbyrd om, hvordan deltagerne nu har forbedret deres levevilkår trods utryghed og tørke i landet. Netop spare- og lånegrupperne har gjort deltagerne mindre sårbare overfor fejlslagen høst, da de nu har andre muligheder for at skaffe sig mad. Flere fortalte om, at de nu har flere husdyr, de har lejet eller købt mere jord via de lån og den opsparing, de har fået fra grupperne. I Rubura ser det rigtigt godt ud med landbrugsaktiviteterne og både præsteskolen og klinikken har fået et ’vitamintilskud’ efter et succesfuldt besøg af familien Vagner. Resten af opholdet går med møder med Baptistkirken i Burundis ledelse samt en konference med Dutabarane, der har inviteret nye og eksisterende partnere til en samtale om fremtiden.”
Morten er tilbage på Sekretariatet 22. marts.