Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Nyt fra Oline og Jakob i Rwanda

Nyt fra Oline og Jakob i Rwanda

01/02/2023

De seneste uger har der været træning på LLCCM-kontoret i Butare. Kvinderne fra Young Single Mothers-projektet har i ti hold á tredive de seneste ti arbejdsdage fået undervisning i reproduktiv sundhed. De er blevet undervist af en sygeplejerske og psykologen Niyigena Esperance, og undervisningen har fokuseret på prævention og at lære sin egen krop at kende.
Samtidig har Leonard, Felix og Jonathan trænet 10 nye VSLA-agenter. VSLA-agenterne har til formål at overvære spare/låne-gruppemøderne og sikre, at alt forløber planmæssigt.
I Kigali har vi været på besøg hos Legal Representative (generalsekretær), Ndagijimana Emmanuel, med det formål at interviewe ham om hans filosofi og vision for Baptistkirken i Rwanda, AEBR, forud for deres valg af Legal Representative i april. Læs hele interviewet på vores hjemmeside her.